Archive for the ‘Blog’ Category

Google Apps – det perfekte kontorsystem for mindre virksomheder

tirsdag, oktober 15th, 2013

Google-Apps-Logo

Mange virksomheder har i dag et webhotel med tilhørende mailservice. Undertiden ser vi at man er bundet af en meget begrænset kapacitet i mailboksen, eks. 250 MB. Bruger man mere kan det selvfølgelig tilkøbes, hvilket dog ofte er uforholdsmæssigt dyrt.

Konsekvensen er, at når kapacitetsgrænsen nås, så bruges tid på at rydde op og slette gamle emails. Oprydning anses jo generelt som en god ting, men man bør ALDRIG slette en forretningsemail.

Jamen hvad gør man så? Løsningen ligger lige for: Tegn abonnement på Google Apps hvilket koster 40€ pr. bruger pr. år (300 kr). Så arkiverer man bare gamle emails, og du kan altid søge i samtlige emails i din postboks. Og det tager formodentlig lidt tid inden du har brugt de 30 GB der p.t. er med i abonnementet pr. bruger!

Og dertil disse fordele:

  1. Du har adgang til dine emails uanset hvor du er
  2. Du får kalender, og kan nemt dele dine kalender(e) med andre i virksomheden, herunder lave private kalendere etc. alt efter behov
  3. Der er regneark og tekstbehandling , ligeledes cloudbaseret. Ligner meget excel og word.
  4. Det er nemt at gemme fra Googles formater til MS-Office og omvendt
  5. Du deler data med andre i ægte realtid. Glem alt bøvlet med at du havde et excel ark åbent samtidig med en kollega og det roderi der så bliver efterfølgende med at synkronisere hvad der blev rettet af hvem.
  6. Google er verdensmestre i mail. En oppetid der ikke overgås af andre, god håndtering af spam etc.

De argumenter vi somme tider hører mod at bruge et cloudbaseret system som Google Apps er:

Det er usikkert – min mailboks kan blive hacket:
Nej, hvis man slår 2-faktor godkendelse til er det fuldstændigt umuligt for nogen andre end dig at logge ind på din konto. Men har du et stærkt password er du godt garderet selv uden 2-faktor godkendelse.

Så hedder mine emails jo noget med gmail.com:
Nej, når man bruger Googles erhvervsprodukt “Google Apps for Business”, så bruger man sit eget domæne. Du kan sagtens beholde dit nuværende webhotel, men der skal blot sættes en pegepind op som dirigerer alle emails til Googles servere. Din mailadresse hedder altså mitnavn@mitdomæne.dk

Det virker kun når man online:
Ja og nej. Man kan slå off-line funktionalitet til både for mails og dokumenter, men på den anden side så er det jo i dag efterhånden en sjældenhed at man ikke har internetadgang.

Efter vores opfattelse er Google Apps et rigtigt godt valg for mindre og mellemstore virksomheder.

Pro Økonomiservice hjælper dig gerne igang med Google Apps.

Giv os et ring på 86 84 60 64 .

Rabat på konvertering – kun indtil 30. september

lørdag, september 14th, 2013

reloj[countdown date=2013/09/30-23:59:59]
Kun [dtimer] dage tilbage
[/countdown]

Frem til kvartalsregnskaberne, der går igang 1. oktober, tilbyder vi ekstraordinært 25% rabat på alle konverteringsopgaver til E-conomic. Så tag en hurtig beslutning, og bliv endnu billigere kørende.

Tilbudet forudsætter at opgaven igangsættes og vi har data til konvertering senest 30. september. Men såfremt du evt. planlægger at konvertere til årsskiftet 2013/14, så kan du også booke en konvertering nu og få rabat.

Brug vores tilbudsformular og få et godt tilbud! Husk at vedhæfte et kartoteksudtræk så vi kan vurdere opgaven.

Bemærk: Omkring timing af konverteringen, er det i praksis uden den store betydning om du vælger at gøre det ved et årsskifte eller i en tilfældig måned. Al historikken fra C5 kommer med over (finans-, debitor- og kreditorposter), så du er fuldt kørende fra første dag.

Nogle af de mange fordele ved e-conomic:

  • Cloudbaseret – kan tilgås overalt
  • Automatisk backup
  • Altid sidst nye programrelease
  • Det mest udbredte og hurtigt voksende økonomisystem i Danmark
  • Spar penge i forhold til eks. C5
  • Masser af apps der integrerer til andre systemer

Nemhandel: Større virksomheder følger nu det offentlige…

torsdag, september 12th, 2013

nemhandel

Overskriften lyder lidt som en vittighed, men faktisk ser vi en stigende trend til at større og mellemstore virksomheder nu begynder at bruge EAN-systemet.

Det er smart for kunden, som på denne måde automatisk får registreret og bogført leverandørfakturaer. Bruger du et system som  er det nemt at honorere et krav/ønske om EAN-fakturering fra din kunde, blot du husker et par små fif:

  1. Check allerførst at kundens EAN-nummer findes i Nemhandelsregistret. Er det tilfældet kan du med sindsro forvente at EAN-fakturering i E-conomic vil forløbe uden problemer
  2. Opret en kontaktperson ved at trykke på kontaktpersonikonet på debitorikonlinjen
  3. Opret derefter EAN-nummeret på debitoren i E-conomic
  4. Tilknyt den netop oprettede kontaktperson til debitor via “Deres ref” på debitoren” (vigtigt! Det er ikke nok bare at oprette en kontaktperson)

Husk altid første gang du fakturerer at checke om alting gik godt via faneblad Faktura -> Udgående post.  Gik det godt vil du se en beskedlinje noget á la dette “Faktura xxxx Modtaget EAN-nr. xxxxxxxxxxxxx”. Ellers vil der stå “ikke modtaget”

Ring til E-conomic hotline på 88 20 48 41 (det er jo med i dit abonnement) hvis noget går galt. Vi er også altid klar til at hjælpe hvis du vil have råd eller inspiration: 86 84 60 64

Styrk din profil med en professionel website!

tirsdag, september 10th, 2013

En velfungerende website er efter vores opfattelse karakteriseret ved 2 ting: 1) At du selv aktivt har medvirket i udviklingen, og 2) at du selv kan udvikle den videre uden at være afhængig af et webbureau. Og føj så lige hertil, at der selvfølgelig er blog og integration til sociale medier med i købet!

Pro Økonomiservice kan hjælpe dig igang for et beskedent budget, så hvorfor vente. Se her

Vi glæder os til at høre fra dig på tlf. 86846064!

Konvertering er nemt, billigt og smertefrit

tirsdag, september 3rd, 2013

En konvertering til e-conomic fra C5 kører helt smertefrit. Dette kan en af vores kunder fra en nyligt overstået konverteringsopgave bekræfte:

3. september 2013
Vi havde besluttet at konvertere fra c5 til e-conomic og tog derfor kontakt til Pro ØkonomiService. Konverteringen omfattede 5 hele regnskabsår plus indeværende år, og der var tale om en fuld konvertering af alle data, samt efterfølgende tilretning af fakturahoved med vores logo. Pro ØkonomiService tog selv kontakt til vores tidligere IT-leverandør og bestilte udtræk af vores data. Nøjagtig 2 dage efter vores henvendelse var alle data ovre på e-conomic og alle regnskabsår og debitorer og kreditorer var afstemt. Pro ØkonomiService tænker bredt og mindede os også om at vi skulle huske at opsige vores gamle abonnement, samt kunne se at vores bogføring af løn kunne automatiseres med deraf følge ressourcebesparelse og bedre afstemningsmulighed,

Henrik Ahlstrøm Olsen, SOS Dansk Autohjælp Køge A/S
DanskAutohjælp

Kontakt os på tlf. 86846064 / 60484592 for at høre nærmere.

Microsoft skrotter C5

tirsdag, september 3rd, 2013

microsoft-dynamics-c5 skrottes

Microsoft har i går meddelt at man lukker for Dynamics C5, der i Danmark har over 60.000 kunder.

Pro Økonomiservice har konverteret rigtig mange virksomheder fra Dynamics C5 til E-conomic, så vi har erfaring og ekspertise og står klar til at hjælpe de virksomheder som vil over på en en anden platform.

E-conomic er inde i en rivende udvikling og er idag ubetinget det mest udbredte clouddbaserede regnskabssystem på markedet i Danmark. Meget af den funktionalitet der koster temmelig meget ekstra i C5, eksempelvis EAN-fakturering, bankkontoafstemning og kreditorbetalingsmodul er indeholdt som standardfunktionalitet i E-conomic.

Fradraget som gik op i røg!

fredag, august 16th, 2013

En historie fra det virkelige liv: Virksomheden nedbrændte nytårsnat 2009/2010. Herunder alt bogholderimaterialet. Nu har SKAT så underkendt fradragsret for de udgifter der forsvandt i flammerne: Landsskatterettens afgørelse

Endnu en god grund til IKKE at opbevare regnskabsmateriale på papirform. Alle vores kunder har deres materiale gemt digitalt, så de kan fyre nytårsraketter af med god samvittighed.

Lovpligtig Digital Postkasse til virksomheder inden 1. november

mandag, august 5th, 2013

Inden 1. november 2013 skal alle med et CVR-nummer oprette en digital postkasse til sikker post fra det offentlige. Postkassen er gratis og kan oprettes på Virk.dk/postkasse. Oprettelse kræver en NemID medarbejdersignatur.

Medarbejdersignatur kan bestilles her:

Yderligere information om baggrunden for den digitale postkasse- læs her:

Pro ØkonomiService er gerne behjælpelig med at få bestilt digital signatur og få postkassen oprettet.

EAN-fakturering

søndag, juli 28th, 2013

En stærk egenskab ved e-conomic er at systemet kan lave elektroniske EAN-fakturaer til offentlige myndigheder. MEN, det forudsætter at nogle få basale ting er i orden:

  • Der skal være oprettet et – korrekt – EAN nummer
  • Der skal være anført en ref.person på kunden

Selv om dette er forholdsvist enkelt, så er det vores erfaring at EAN-faktureringen ofte fejler. Derfor kan du måske få lidt inspiration af at læse efterfølgende:

Kontrol af EAN-nummers korrekthed
Ofte opstår fejlen fordi man får oplyst det lange EAN-nummer over eks. telefon eller email, og så får man fejlindtastet på debitoren ved oprettelsen. Gør det derfor til en vane at checke korrektheden af et EAN-nummer her: Opslag i Nemhandelsregistret
Er nummeret korrekt, så copy & paste herfra ind i feltet på debitoren.

Referenceperson
Når fakturahovedet dannes hentes, ud over EAN-nummeret, ref.personen fra debitorkartoteket. Ud for debitoren klikker du på kontaktpersoner, og opretter den kontaktperson der har med fakturaen at gøre. Blot navnet er udmærket. Derefter hægtes denne kontaktperson på enten “Deres ref” eller “Vores ref” i debitorkartoteket.

Gik det galt alligevel?
I så fald skyldtes det nok at man glemte et eller andet, eller at fakturaen/ordren var udtaget inden data blev opdateret korrekt på debitor. Men når skaden er sket er der ikke andet at gøre end at kreditere den mangelfulde faktura og forsøge igen.

Der hvor det så ofte går galt i andet forsøg, er at man retter data på debitor, kopierer den første faktura, og genfakturerer. Men da man har kopieret den gamle faktura med de mangelfulde data, så kopieres fejlen bare videre på den nye faktura.

Så det man kan gøre i denne situation er at kopiere den første faktura, og så manuelt i ordrens/igangværende fakturas hoved at rette/tilføje de manglende oplysninger. Og husk så endelig herefter at sikre at debitorstamdata incl. kontaktperson også bliver rettet af hensyn til næste ordre!

Kontrol af om det nu gik godt
Her er det altid en god idé at checke udgående post under faneblad faktura. Du vil kunne se om EAN-fakturaen er mærket “Modtaget” hvis du checker her. Hvis ikke må du på’en igen. Brug evt. E-conomic hotline – det betaler du jo for igennem dit abonnement.

FI-indbetalingskort

søndag, juli 28th, 2013

Vi anbefaler at du så vidt muligt implementerer FI-kodestrenge på dine fakturaer hvilket er den mest udbredte metode til betalingsoverførsel, den sikrer bedre mod at kunderne ved indbetalingen kommer til at skrive eks. forkert fakturanummer og ikke mindst er det meget hurtigere at bogføre indbetalinger. Du kan læse om FI-strenge i E-conomics Wiki her

For at komme igang skal du have oprettet et PBS kreditornummer via din bank. Kontakt din bankrådgiver og bed om at få lavet en kreditoraftale til brug for kortart 71. Så opretter banken dig som kreditor hos PBS. Gebyret for dette vil typisk ligge omkring kr. 1000. Banken skal ikke levere andet end selve nummeret, så ingen blanketter eller andet.

Når du har dit kreditornummer kan vi hjælpe dig med at få det integreret i dine fakturaformularer, således at det automatisk bliver koblet sammen med fakturanummeret når der udskrives en faktura.

En anden stor fordel ved denne metode er at hvis du på et tidspunkt skifte bank, ja så koder din nye bank – via PBS – bare betalingstrømmen om så selv alle betalinger der modtages herefter (også hvis det er en gammel faktura der betales for sent) automatisk godskrives den nye bankkonto. Og du skal intet ændre i formularer eller andet.