Overskriften lyder lidt som en vittighed, men faktisk ser vi en stigende trend til at større og mellemstore virksomheder nu begynder at bruge EAN-systemet.
Det er smart for kunden, som på denne måde automatisk får registreret og bogført leverandørfakturaer. Bruger du et system som er det nemt at honorere et krav/ønske om EAN-fakturering fra din kunde, blot du husker et par små fif:
- Check allerførst at kundens EAN-nummer findes i Nemhandelsregistret. Er det tilfældet kan du med sindsro forvente at EAN-fakturering i E-conomic vil forløbe uden problemer
- Opret en kontaktperson ved at trykke på kontaktpersonikonet på debitorikonlinjen
- Opret derefter EAN-nummeret på debitoren i E-conomic
- Tilknyt den netop oprettede kontaktperson til debitor via “Deres ref” på debitoren” (vigtigt! Det er ikke nok bare at oprette en kontaktperson)
Husk altid første gang du fakturerer at checke om alting gik godt via faneblad Faktura -> Udgående post. Gik det godt vil du se en beskedlinje noget á la dette “Faktura xxxx Modtaget EAN-nr. xxxxxxxxxxxxx”. Ellers vil der stå “ikke modtaget”
Ring til E-conomic hotline på 88 20 48 41 (det er jo med i dit abonnement) hvis noget går galt. Vi er også altid klar til at hjælpe hvis du vil have råd eller inspiration: 86 84 60 64