IP-telefoni

 

Mange – specielt mindre virksomheder – har helt skrottet fastnettelefonien, og bruger udelukkende mobiltelefoner. Det er også en fin og billig løsning, men efterhånden som virksomheden vokser, vælger mange at få fastnettelefoni med omstillingsanlæg for lettere at kunne omstille lokalt og fremtræde udadtil med et fælles nummer.

Det er muligt at få en særdeles billig og fleksibel løsning med eget omstillingsanlæg i “skyen”, og Pro ØkonomiService bruger Fonet.dk. Vi har intet med Fonet at gøre og anbefaler dem alene fordi de leverer en af markedets billigste og mest driftstabile løsninger. For 29 kr/md + 5 kr pr. lokalnummer er du kørende. Hertil kommer selvfølgelig udstyr i form af ip-telefoner og selve trafikken. Trafiktaksterne er prissat lavere end hos de traditionelle udbydere.

Bemærk iøvrigt at Fonet i efteråret 2013 lancerer en løsning der integrerer mobiltelefoni og ip-telefoni. En særdeles interessant løsning for mindre og mellemstore virksomheder. Fonet er i 2013 kåret af Børsen som Gazellevirksomhed og kåret til “National Champion” af European Business Awards indenfor kategorien “Customer Focus”

En fordel ved ip-telefoni kan være at Pro ØkonomiService evt. kan få et af dine lokalnumre, og dermed ringe ud / blive ringet til som om vi sad i virksomheden. Derved opfattes vi som en mere integreret del af din virksomhed.

Decideret receptionistservice er dog ikke en service Pro ØkonomiService tilbyder.

Hør gerne os hvis du går med planer om at indføre ip-telefoni.