Archive for juni, 2013

Husk at checke din udgående post i E-conomic

tirsdag, juni 18th, 2013

Når man bruger E-conomic kommunikerer stort set alle vores kunder udelukkende elektronisk med deres kunder. Det er jo rigtig fint, og man sparer en masse i porto, kuverter, papir og administration.
Men husk at de fakturaer og anden information du sender jo ikke kommer frem hvis der er indtastet en forkert email-adresse. Check derfor periodisk – gerne en gang hver måned – om dine mails nu også nåede frem.
Hvordan gør man lige det? Jo under faneblad Faktura -> Udgående post kan du specificere er tidsinterval og evt. sætte hak i boksen “Vis kun e-mails, der ikke er gået igennem”. Så kan du lynhurtigt se evt. korrespondance der er fejlet og få taget action på det.

Integrere webshop og e-conomic

lørdag, juni 8th, 2013

Vi har hjulpet flere kunder igang med at skabe bro mellem diverse Webshops og e-conomic. Eksempelvis Dandomain og Magento.

Hvad opnår du ved dette?
1) For det første sparer du typisk meget tid og undgår fejl. Nogle sidder hver måned og læser webordrer ud i et excel regneark, og derefter ind i e-conomic. I enkelte tilfælde har vi sågar oplevet at ordrer fra Webshoppen indtastes helt manuelt i e-conomic.
Opsætningen og den løbende drift (typisk en månedlig afgift til en tredieparts app-udbyder), er ofte tjent hjem på et par måneder.
2) Nogle webshops, eks. Dandomain, kan ikke styre fakturering. Så her er du nødt til at gøre dette i dit bogholderisystem af hensyn til en fortløbende nummerering af fakturaer.

Kontakt os for et uforbindende tilbud. Det er nemmere og formodentlig billigere end du måske tror!

Evernote – brug den også på mobilen!!

fredag, juni 7th, 2013

iphone-1Vi har nu brugt Evernote i over 5 år, og det er fascinerende at arbejde med en platform der er i konstant rivende udvikling. Mange softwareprodukter blomstrer og dør efter en kortere periode. Men Evernote bliver bare stærkere og stærkere dag for dag.

Bruger du smartphone, så overvej at grave lidt ned i de forbedrede muligheder for at tage billeder af kvitteringer etc. med det nye sidekamera! Nu kan du godt skrotte de andre apps du måtte have til dette formål som eks. Docscanner.

Og nu er der også kommet en reminderfunktion på mobilprodukterne. Og det er nu blot et spørgsmål om kort tid inden denne forbedring også rammer windows applikationerne.

Du finder Evernote til Android her og til Iphone her. Bruger du iPhone kan du med fordel overveje Scannable app’en

Tip: Download widgets til eks. Android, og brug “snapshot” ikonet. Så kan du lynhurtigt tage et billede/scan uden at skulle grave 3-4 klik ned i en menu.